Pages

Tuesday, 31 January 2012

Årets SNDS konkurrence - sidste chance!

Så er det ved at være sidste chance for at sende bidrag ind til årets SNDS konkurrence "Best of Scandinavian News Design". Deadline er torsdag den 2. februar.

Som en nyskabelse er det i år gratis at deltage i hovedkonkurrencen om at blive "Scandinavia's Best Designed" i både Print og Online. Du skal blot indsende et bidrag til en af de andre kategorier. 
__Læs om de nye kategorier i det lille hæfte herunder, eller download den som pdf her.  I hæftet finder du desuden deltagerblanketter, der skal benyttes ved indsendelse i PRINT-kategorierne.
__For at deltage i ONLINE-kategorierne skal du tilmelde dine bidrag på snds.org.


Dommerkomiteerne er i år sammensat således:

Online jury
Jon Hammerfjeld, Dagbladet, Norge
Marita Granroth, Hufvudstadsbladet, Finland
Ulf Högberg, Sveriges Television, Sverige
Rikke Tange, TV2, Danmark
Lisbeth Birkholm, Jyllands-Posten, Danmark

Print jury
Bjarne Tormodsgard, Hallingdølen, Norge
Per Heilmann, Berlingske, Danmark
Olli Nurminen, Helsingin Sanomat, Finland
Benjamin Peetre, Sydsvenska Dagbladet, Sverige
Henrik Ulrichsen, Tønsbergs Blad, Norge
Anders Enström, Barometern/Oskarshamns-Tidningen, Sverige
Stefani Urmas, Aamulehti, Finland
Brian Karmark, Jyllands-Posten, Danmark

Konkurrencekomiteen
Flemming Hvidtfeldt, Berlingske Media, Danmark (formand)
Kim Pedersen, Ekstra Bladet Nye Medier, Danmark (online)
Søren S. Nielsen, Fynske Medier, Danmark
Lone Jürgensen, Jyllands-Posten, Danmark
Lars Pryds, Berlingske, Danmark (katalog)

Thursday, 19 January 2012

Vækstlagsgenerator


I kunstbutikken Generator på Nørrebro kan man købe Sparkling Josie’s sort-hvide halssmykke “Piano”, lavet af krympeplast. Pris: publikumsvenlige 237 kroner. Foto: Generator.


Hvordan får man fat i vækstlaget – og hvordan finder man kunder til at købe værker af unge kunstnere? Generator vover et utraditionelt forsøg på begge dele.

Af Lars Pryds
Fra Kunstavisen nr. 1, 2012

På Nørrebro har to musikere for nylig åbnet “Generator”, en kunstbutik for unge kunstnere. I en stilrent indrettet, lys kælder præsenteres en skønsom blanding af tegning, grafik, fotografi, maleri og smykkekunst, og der er ting i prisklasser for enhver.

Generator er ikke et galleri i gængs forstand. I stedet for én udstilling ad gangen er der et fast rotationsprincip; hver tredje måned skiftes fem af udstillerne simpelthen ud, så fem nye kommer til. På den måde er der konstant fornyelse på væggene, og med de mange kunstnere, som på denne måde køres gennem systemet, kommer Generator forhåbentlig i kontakt med et omfattende kunstnerisk vækstlag, fortæller Mads Mazanti, der har stiftet Generator sammen med kollegaen Troelz Schmidt.

Ideerne flyver højt her i opstartsfasen – og drømmen om at få fat i de pengestærke turister fra krydstogtsskibene ved Langelinie kunne være én mulighed for at promovere de unge kunstnere, aftaler med kunstforeninger om udstillingssamarbejde en anden.

“Vi er meget åbne overfor henvendelser fra både kunstnere og andre. Det her er vores frirum. Med tiden vil vi også gerne lave specielle arrangementer – fx kunne man forestille sig at musikere skrev og spillede musik specielt til de udstillede værker”, siger Mads Mazanti.

Foto i farver, smykker i sort-hvid
Første skridt er taget med opbygningen af en hjemmeside, der viser stort set alle de udstillede værker, og en enkel ophængning i lokalerne, der også fungerer som samlingssted for kunsten og andre “skæve ideer”. Selv åbningstiderne er skæve – torsdag og mandag fra 17-21 og søndag fra 12-17 – men til gengæld er det måske lige netop dér man har tid til at kigge forbi.

Blandt de aktuelle udstillere er fotografen Andreas Bang Kirkegaard. Han er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2011 og viser bl.a. tre udtryksfulde portrætter fra serien “People and Places”. Sparkling Josie har skabt sort-hvide smykker i plast – der naturligt har fået titlen “Piano”. De grafiske tangenter kan fås til både hals og ører. Niels Martin Kjøngsdals tuschtegninger myldrer med figurer og landskaber, et mystisk tegneserieunivers at gå på opdagelse i.

Generator er et godt initiativ med gode chancer for at slå rod i det attraktive område nær Sankt Hans Torv. Når huslejen og øvrige udgifter er betalt, går overskuddet blandt andet til et kunstlegat, som de tilknyttede kunstnere kan søge. Dermed bliver pengene oven i købet i kulturen, som Generator forklarer på sin hjemmeside. Og der er garanti for kunstnerisk variation, når der hver tredje måned er dømt udskiftning.

GENERATOR
Creatives Collective Copenhagen
Ahornsgade 24
København N
www.generatorcph.com
Fernisering hver måned. Næste gang 22. januar.



Andreas Bang Kirkegaard udstiller på Generator blandt andet dette foto af (vistnok) en pige i profil, fra serien “People and Places”. Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Niels Martin Kjøngsdal præsenterer sig som autodidakt tegner, maler og forfatter på randen af et nervøst gennembrud. Her et glimt af hans særprægede, tegneserieinspirerede univers.

Thursday, 12 January 2012

Farvel til en gratisavis

I denne uge lukkede Urban – og Danmark er en gratisavis fattigere. Berlingske valgte onsdag den 11. januar at lukke Urban som led i en større spareplan for koncernen. 
 __Personligt vil jeg savne den lille røde gratisavis (nu er så kun kollegerne på den blå og den grønne planet tilbage). Ikke for de lyserøde halvfede personnavne i artiklerne, men blandt andet for den helt unikke brug af skriften Impact. Urban er det eneste nationale medie, der har brugt dén så modigt og bevidst – jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om andre.
__Den sidste avis – som udkom i dag 12. januar, blot dagen efter at beslutningen om lukning var truffet – havde på forsiden den helt enkle besked: "urban siger farvel" (tre ord i hhv 205, 215 og 208 punkt, hvis nogen sku' være nysgerrige). Stort, smukt og og enkelt. Måske var det et tilfælde, måske ikke, at Sean Penn på forsidens eneste billede ser noget trist ud.
__MEN: Jeg vil især savne Urban på grund af de ugentlige grafikopslag, avisen i perioder udgav – stort tænkte, men enkelt udførte infografikker, der fik lov at fylde de to midtersider i avisen. Enkelt og stærkt, som regel, nogle få gange dog med et lige tyndt nok indhold til at fylde formatet ud. Men man kan ikke vinde hver gang – især hvis man har modet til at turde satse. Og hvor i dansk dagspresse ser man ellers et helt opslag dedikeret til en selvforklarende informationsgrafik? Nej vel? Dét kan vi andre godt lære noget af.At det skulle være Urban der gik forrest her er vel en artig overraskelse.
__Så derfor – Urban: tak for kampen. Jeg var på 24timer – indædt konkurrent i gratisaviskrigen – da I indførte de lyserøde halvfede navne i versaler; og samtidig med dem de cirkelrunde fotos – dem lo vi meget af på Rådhuspladsen. Nu er jeg ansat i den selvsamme koncern, som har lukket jer, men det er ikke kun derfor, det er trist at se jer udkomme for sidste gang.

Et enkelt eksempel på de infografiske opslag, Urban som det måske eneste danske trykte medie tillod at få så god plads i avisen. I perioder var det hver onsdag, historien blev fortalt i grafik – modigt, enkelt og virkningsfuldt. Hvor vil vi se den slags visuel journalistik i fremtiden?

Tuesday, 10 January 2012

Forsigtige første skridt

Vandkander og natpotter venter på stribe mens hotellet er lukket for sæsonen. Fra Stefan Sulzers film “White Silence”, 2011, der kan ses på Gl. Strand. Foto: Stefan Sulzer.
 

Hvor går man hen, når man går ud? Udstillingen EXTRACT forsøger at give et svar ved at vise værker af unge kunstnere.

Af Lars Pryds
Fra Kunstavisen.dk

Kunstforeningen Gl. Strand viser indtil 22. januar syv kunstnere, der har afsluttet deres akademiuddannelser i hhv. Danmark, England og Tyskland indenfor det seneste år. Gl. Strand kalder med et pompøst ordvalg udstillingen for “et koncentrat af en kunstnerårgangs ideer, genrer og tendenser”. En af kunstnerne, tyske Sandra Havlicek, ser sin egen deltagelse mere realistisk som et “personligt springbrædt ud i virkeligheden”.

Udstillingens mest helstøbte bidrag er schweiziske Stefan Sulzers video “White Silence” om et afsides kunstnerhotel, der er lukket ni måneder om året på grund af vejret. Sulzer har besøgt stedet med sit kamera (og en helikopter) netop i perioden, hvor stedet ligger i dvale. En fin visuel fortælling med hvidklædt natur på én skærm og stilfærdige panoreringer inde i de forladte rum på en anden.

Pap og papir
Danske Ea Borres bevægelige skulpturer er bygget af pap, Mecano og elektromotorer. Borre er også orgelbygger og har monteret piber og blæsebælge på skulpturerne, så der kommer sjove lyde ud af bevægelserne. Da vi besøgte udstillingen, havde to af tre skulpturer tilsyneladende opgivet ævred og stod helt stille, og selv om der på et lille skilt tages forbehold for slitage og materialernes skrøbelighed, var det en lidt flad fornemmelse.

Øvrige udstillere er Mads Thomsen og Meri Sidsel Gustafsson fra Danmark, Soheila Sokhanvari (Iran/England), samt de to tyske kunstnere Naneci Yurgadül og Sandra Havlicek. Sidstnævnte blev ved udstillingens åbning tildelt, EXTRACT-prisen, efter at være valgt af en international jury. Havlicek honoreres med 50.000 kr.

Ved udstillingens afslutning annonceres vinderen af publikumsprisen. Besøgende på udstillingen har kunnet stemme på deres favorit blandt de syv. Vinderen præmieres med en solo-udstilling i Gl. Strand.

EXTRACT er en ny årligt tilbagevendende begivenhed, og som helhed er udstillingen en fin mulighed for at se, i hvilke – forskellige – retninger den nye generation af kunstnere pejler, når de tager de første skridt ud i den usikre tilværelse efter akademitiden.



EXTRACT 2011
Kunstforeningen Gl Strand
Gl. Strand 48
København K
www.glstrand.dk
Åben: Tirsdag-søndag 11-17
Onsdag-torsdag 11-20
Til 22. januar


Elektromotorer, orgelpiber og blæsebælg resulterer i underlige lyde og bevægelser i Ea Borres sjove skulpturer, bygget i pap og Mecano. Kan ses på Gl. Strand. Foto: Ea Borre.

Thursday, 5 January 2012

SND's Year-long Conversation


On 1 January 2012, SND President Jonathon Berlin launched the Year-Long Conversation, an ambitious 365-day experiment about all things news design. The conversation will take place as essays, image postings et al. on the SND website.
__And although SND is based in the US, Jonathon and the rest of the conversation crew is eager to include input from the rest of the world as well - including Scandinavia and Europe!
__Visit the snd.org website to see how YOU can join the conversation – you will find all posts about the project at snd.org/topics/conversation

Feel free to contact me if you want to join the conversation – or have great ideas for subjects we should cover!