Pages

Friday, 29 July 2011

Kunsten at gen(op)finde sig selv


Hvis ikke det er en tango, så ... I “Ceci n’est pas un tango” (2009, 250 x 200 cm) har Baselitz minutiøst gengivet Andy Warhol’s “Dance Diagram (Tango)” fra 1962 – dog naturligvis på hovedet – og derefter malet et par underben oven på motivet. Foto fra kataloget: Jochen Littkemann.

Fra Kunstavisen.dk

Den tyske kunstner Georg Baselitz, der er kendt for at vende motiverne på hovedet, maler sine gamle billeder én gang til, men med den erfarne kunstners artistiske lethed og elegance. Enkelte motiver stammer helt tilbage fra den gang, da de endnu havde fødderne nedad …


Af Lars Pryds pryds@mac.com

I musikkens verden ses ofte, at kunstnere indspiller andres værker, men sjældnere, at de genindspiller deres egen, tidligere udgivne musik. Kate Bush er en nylig undtagelse – på albummet “Director’s Cut” udforsker hun gamle numre og tilfører dem nyt gennem en aktuel fortolkning.
__Georg Baselitz (født 1938 i Deutschbaselitz i det tidligere DDR) er ude i samme ærinde på udstillingen Baselitz Re-Mixed. Siden 2005 har han arbejdet konsekvent med denne metode, hvor han maler sine gamle motiver igen – på en ny og mere afklaret måde. Billederne er klarere i farverne og ser ud som om de er frembragt legende let og ubesværet. Men når motivet er velkendt og fastlagt på forhånd, har Baselitz selvfølgelig også fjernet en af de indbyggede overvejelser foran lærredet og kan koncentrere sig om det maleriske.

Den muntre side
Baselitz’ ‘gamle’ billeder – som ikke vises på udstillingen – handler om den tyske historie, med stærke symboler som fx den tyske ørn, og er ofte mørke og dystre. De nye udgaver er omtrent det modsatte: venlige og sågar morsomme – som fx “Digteren” fra 2005, der viser Hitler på skateboard spændt ud mellem fire faldskærme. Baselitz’ egen forklaring er, at hans “fortid ikke var særlig positiv eller storartet … men jeg har heldigvis lagt denne tid bag mig, og i dag er der meget at grine af”.
__I udstillingens katalog – der gengiver samtlige udstillingens værker – fortæller Baselitz, at han altid har beskæftiget sig med de gamle billeder: “De forekommer så vigtige, at jeg faktisk ikke ser nogen mening i at søge efter nye emner”. Lidt af en påstand – er det fantasien der har nået grænsen, eller er det en undskyldning for ikke at søge efter ny inspiration?
__Helt lukket inde i sin egen motivkreds er Baselitz dog heldigvis ikke – en serie store malerier udgør en variant, hvor ikke Baselitz’ egne, men andre store kunstneres værker re-mixes. Kolleger som Andy Warhol, Piet Mondrian og Edvard Munch får kærlige og humoristiske hilsner med på vejen. Baselitz, der har en forkærlighed for fødder, citerer fx Warhols “Dance Diagram (Tango)” – og vel med en venlig tanke til Magritte? – i maleriet “Ceci n’est pas un tango” og har i “Ekely” malet de fødder, der ikke kom med på et kendt fotografi af Edvard Munch.

Godt arbejde
Nogle mindre serier af akvareller og tuschtegninger på midteretagen virker knapt så overbevisende og er vel mest med for at vise Baselitz’ arbejdsproces og hans vedholdende bearbejdning af motivet. Anden, tredje og fjerde variant af de re-mixede udgaver af “Adler” fra 1972 (som her har fået fire forskellige titler) føjer eksempelvis kun lidt til oplevelsen af første variant – uanset hvor man vælger at begynde.
__De store malerier på nederste og øverste etage er derimod udstillingens store oplevelse og hele entré-billetten værd. Som altid på Gl. Strand er udstillingen bygget forbilledligt enkelt op – rummene udnyttes optimalt til at skabe en visuelt valid sammenhæng og en oplevelse, der er forskellig fra etage til etage. Det er imponerende at se, hvordan malerier i stort format får plads og lov til at komme til deres ret i de forholdsvis små lokaler. Det er dygtigt udstillingsarbejde.
__
Baselitz Re-Mixed
Kunstforeningen Gl Strand
Gl. Strand 48, København
Til 21. august 2011
www.glstrand.dk
Tirsdag-søndag 11-17, onsdag-torsdag 11-20, mandag lukket



“Digteren (Remix)” (2005, 300 x 250 cm) – det mørke, men muntre billede af Hitler spændt ud mellem fire faldskærme, mens han forsøger at holde balancen på et skateboard er Baselitz’ hilsen til den tyske historie og til hans egen knap så muntre fortid. Foto: Jochen Littkemann.


Nu med fødder: Her er de sko der mangler på et gammelt fotografi af Edvard Munch, som Baselitz beundrer som kunstner. Ekely er navnet på Munchs hus, og nu altså også på et af Baselitz’ malerier.: “Ekely” (2009, 250 x 200 cm). Foto: Jochen Littkemann.

Thursday, 28 July 2011

SNDS Magazine 2, 2011, is out!

Issue 2 of SNDS Magazine has landed in mailboxes all over Scandinavia during the summer. Hope you all have recieved your copy by now. For the rest of you – here's a chance to read the magazine online.
__And OMG, are there goodies in the mag for you: A 10-page reportage from the Make a Difference seminar in Stockholm; a complete list of 25 years of SNDS seminars; a new magazine concept: It's all about ... snow; and TWO letters from far away: in our SND GLOBAL series we hear from Canada and Africa & the Middle East; and finally we have reviewd new issues of CARSON and Filter magazines. Enjoy!
__And head on to www.snds.org to sign up as a member, and have the magazine delivered to your doorstep – 32 pages printed on good quality glossy paper. We believe in print!


Tuesday, 26 July 2011

Lars Pryds will be a speaker in St. Louis


Wow! This is gonna be fun: I've been asked to speak at the annual SND seminar and workshop in St. Louis, Missouri, which will take place on September 29 - October 1, 2011! We've picked a subject that will be really interesting. The title will be: "In cold Scandinavia, magazines are hot".
__I really look forward to showcase some of the fabulous mag design we have in the Scandinavian countries.
__Why don't you join me? Sign up for the conference at sndstl.com
__See ya!

Here's the intro text for my presentation, as seen in the screendump above:
__"Newspapers are struggling to survive, cutting costs and staff – and it shows on the pages. Magazines seems to have more room for experiments, and visuals are part of the fight to get and keep readers. Graphic artist and designer Lars Pryds will show and discuss examples of innovative magazine work being done in the Scandinavian countries. Meet among others: the Swedish longwriters, the Finnish porn star, the Norwegian twins, the Danish photo champions – and help answer the question: Will magazines beat the shit out of newspapers? As a bonus – get a short introduction to SNDS Magazine, the ambitious ‘inhouse’ print publication of the Scandinavian branch of SND."

Monday, 18 July 2011

miniTEX11 invitation


Kære alle -

Velkommen til fernisering på udstillingen
miniTEX11
Lørdag den 23. juli 2011 kl. 11 - 15
i Nicolai, Skolegade 2, Kolding.

miniTEX11 er tekstilkunst i miniformat – max. 20x20x20 cm – lavet af 51 kunstnere, der viser op til 3 arbejder hver – ialt 116.
Udstillingen er arrangeret af Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget i anledning af foreningens 65 års jubilæum.
Lisbeth Tolstrup deltager som en af 12 inviterede gæstekunstnere, og har desuden skrevet en artikel til udstillingens katalog. Hun vil være til stede ved ferniseringen.
Læs mere: www.prydsblog.com/2011/07/minitekstiler-i-kolding.html
....

Kunst 2100 på Docken
22. - 23. oktober 2011 deltager både Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds i en udstilling på Docken i København, sammen med ca. 45 andre billedkunstnere og kunsthåndværkere i foreningen Kunst2100. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen dér.
....

Med venlige hilsner og fortsat god sommer -
Lisbeth og Lars
www.tex-antik.com
www.pryds.com
www.fiberfeber.dk

..

Dear friends -

Welcome to vernissage and opening of
miniTEX11 Saturday, 23 July 2011, 11am - 3pm
in Nicolai, Skolegade 2, Kolding.

miniTEX11 is mini format textile art – max. 20x20x20 cm – by 51 artists, who show up to 3 works each – a total of 116.
The exhibition is arganized by Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget, celebrating the society's 65 anniversary.
Lisbeth Tolstrup is one of 12 invited artists, and has also written an essay for the exhibition catalogue. She will be present at the vernissage in Kolding.
Read more: www.prydsblog.com/2011/07/minitekstiler-i-kolding.html
....

Kunst 2100 at "Docken"
22 - 23 October 2011 Lisbeth Tolstrup and Lars Pryds will take part in an exhibition in "Docken" in Copenhagen, together with 45 other artists from the exhibition group Kunst2100. So put a mark in your calendar for that day.
....

Best regards and have a pleasant summer -
Lisbeth and Lars
www.tex-antik.com
www.pryds.com
www.fiberfeber.dk

Saturday, 16 July 2011

Minitekstiler i Kolding


Et kig ind i udstillingen miniTEX11 i Lyngby Nordre Mølle: Helle Trolles installation "Genetisk Laboratorium" foran minitekstiler af (fra venstre) Annette Bredstrup, Lisbeth Degn, Bitten Hegelund og Lisbeth Tolstrup.



Velkommen til fernisering
på udstillingen miniTEX11
arrangeret af Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget, i anledning af foreningens 65 års jubilæum.
Lørdag den 23. juli 2011 kl. 11.00 - 15.00
i Nicolai, Kolding.

Udstillingen viser tekstile værker med fabulerende udtryk, fra 3D “bløde skulpturer” til 2D billedtæpper. Alle værker er i miniformatet 20x20(x20) cm.
__Nok er formaterne ikke enorme – men mangfoldigheden er: 51 kunstnere viser hver op til tre værker – i alt hele 116 minitekstile kunstværker.
__39 af udstillerne er udvalgt af en jury, der har bedømt værker fra 53 indsendere, mens 12 gæsteudstillere er inviteret direkte af arbejdsgruppen bag udstillingen.
__Til udstillingen, der tidligere i juli måned har været vist i Lyngby, er udfærdiget et fint katalog på 36 sider, hvori samtlige udstillere præsenteres med et værk.

Lisbeth Tolstrup er blandt de inviterede, og vil være tilstede ved åbningen i Kolding. Hun fortæller om ideen bag sine tre værker på udstillingen:
__"Minitextiler er en kærkommen mulighed for at udfordre pænheden i de tekstile fag. Pågående, udtryksfulde og ind i mellem ganske smertefulde idet valget af hvert enkelt element, garn og teknik der inddrages, kan have indtil flere betydninger. Jeg vil gerne overraske og forundre – få den enkelte til at stoppe op et øjeblik og lege med tanken om hvad der i grunden er meningen med det valgte udtryk og så lige så stille få øje på de næsten skjulte signaler, der er indlejret undervejs i selve processen."

Udstillingen varer til 14. august 2011
Åben: Tirsdag-fredag kl. 13-17, lørdag-søndag kl. 11-15.
Mandag lukket.

MiniTEX11
24. juli - 14. august 2011
Nicolai
Skolegade 2
6000 Kolding
www.sctnicolai.dk
www.sogv.dk



Lisbeth Tolstrup: "Mellemtider", mixed media, silke, uld, ben og jade.


Inge Degn Johansson: To blandformsskulpturer i hhv. jerntråde og papir, og voksbehandlet lærred. I baggrunden arbejder af Henryka Zaremba.


Solveig Bruun: "Kornmark", billedvævning i uld og hør på hørtrend.


Bettina Andersen: "Kvindeliv. Kys det nu, det søde liv", broderi.


Tove Birkedal Knudsen: "Kvinder i rødt", billedvævning i uld og hør på hørtrend.


Lisbeth Degn: "Tiden er knap", broderi med håndfarvet tråd og knapper.


Helle Trolle: "Genetisk Laboratorium" (detalje).



Tine Zilienski: "Remember me", broderi og linoleumstryk.


Billederne herover er fra udstillingen i Lyngby, hvor miniTEX11 blev vist i rustikke lokaler 3. - 17. juli. Foto: Lars Pryds

Friday, 15 July 2011

Benny Bomstærk er død


Bent Petersen på Vesterport Station i 2009. Foto: Lars Pryds

"Om jeg er direktør…? Jeg er lagerchef og postmedarbejder og direktør og redaktør og udgiver og sekretær og så videre..."
__Det var svaret, da kopenhagen.dk i 2009 spurgte North Art Magazine's grundlægger Bent Petersen, om han mon var "direktøren for det hele".
__Bent døde i tirsdags, den 12. juli. Og det er et af de helt store træer der er faldet, som Torben Weirup skriver i nekrologen i dagens Berlingske: Bent var manden bag forlaget North og kunsttidsskriftet North Art Magazine der siden 1970erne har taget pulsen på den eksperimenterende og ofte oversete kunst i Danmark og Norden. Forlagets lokaler i Nørregade i København er også galleri, lyrikcafé, udstillings- og samlingssted for en bred vifte af kunstarter og kulturpersonligheder.
__Bent Petersens efterladte hustru Yvonne fortsætter arbejdet med forlaget og tidsskriftet. Bent blev 72 år. Han begraves fra Grundtvigskirken på tirsdag kl. 13.