Friday, 26 March 2010

Film i slow-motion


I serien "Study of Elements - Encounter" fra 2008 leger Hyun-Jin Kwak – og hendes uniformerede skolepiger – med lys og skygge.


Fra Kunstavisen nr. 03/2010


Frem til 1. maj viser Peter Lav Gallery i København 14 værker af den svensk-koreanske fotograf Hyun-Jin Kwak. Storladne og hemmelighedsfulde fotografier, præsenteret i en stram ophængning, der indbyder til nysgerrig fordybelse.

Af Lars Pryds

Hyun-JinKwak har de seneste år arbejdet med et projekt, hun har givet titlen "Girls in Uniform" efter det gennemgående motiv – piger i skoleuniformer. De teknisk og kompositorisk perfekt udførte billeder er fotograferet i Sverige og Italien og vises i formater fra 40x50 til 150x200 cm.
__"Skolepigerne" er placeret i rum eller landskaber, fastfrosset i en bevægelse eller en positur. "Macondo 3" viser en forladt fabriksbygning med afskallede vægge og knuste ruder, og i vindueskarmen står to piger og skuer (længselsfuldt?) ud over et frodigt landskab. I "Agonist" har hundreder af uniformerede skolepiger taget opstilling langs indervæggen i en forladt silo, og en enkelt næsten overjordisk lysstråle rammer jorden midt i rummet.
__Hyun-Jin Kwak bruger lang tid på at finde de rigtige "locations" til optagelserne, og når scenen er sat, placeres modellerne. Uanset om det er én eller mange modeller, fornemmer man, at kunstneren har været lige så meget instruktør som fotograf. Billederne har et filmisk præg, men det er film i super slow-motion. Der er en uudtalt mystik i motiverne – hvorfor står pigerne, hvor de står? Og uniformerne? Kwak har tidligere forklaret, at hun ikke ser uniformen som fysisk genstand, men som metafor for en mental tilstand. Vi bærer alle en slags uniform, mener Kwak, som en "ekstra identitet". Måske derfor virker fotografierne dragende i deres storladne enkelhed – fordi vi kan genkende os selv?
__Enkelte billeder har et strejf af humor – "Buried" viser en pige begravet i bøger, der er faldet ned fra hylderne i en lukket butik. På "Macondo 1" er to piger på vej hen over en bunke murbrokker, med retning mod en kæmpe bygning under nedrivning. Pigerne bærer på de velkendte blå IKEA-tasker – men hvad er der i taskerne? Er de fyldt med IKEA-konceptets prefabrikerede indretningselementer – som erstatning for de gamle faldefærdige bygninger?
__Hvert enkelt værk vinder, jo mere man betragter det. Og den stramme ophængning gør det nemt at finde ro til at gå på opdagelse.

Peter Lav Gallery har ved flytningen fra Valby til det centrale København fjernet "Photo" fra det oprindelige navn, men har stadig fokus på fotografi. I et mindre rum vises en præsentation af Rosemaria Rex, der overfører sine fotografiske motiver til træ, porcelæn eller emalje. De syv værker har titlen "Det er sandt, at jeg ikke forlader mit hus". Citatet er fra en novelle af Jorge Luis Borges, men kunne også være sagt af personen på et af Rex's værker: Her er et foto af en person overført til en dørkarm, der er vokset sammen med sig selv og dermed spærrer for, at døren kan åbnes.

Peter Lav Gallery
Bredgade 25F, 1. sal (Skt Annæ Passage)
København K
Frem til den 1. maj 2010

Se mere om udstillingen på plgallery.dk

Fortællinger vi ikke kan ryste af os


Dyrehavsbakken: En kanin med bare ben leder efter et værtshus, hvor festen kan fortsætte. Foto: Kristian Djurhuus. 1. pris, Årets pressefoto 2010, åben klasse.

Årets komet i dansk pressefotografi hedder Mads Nissen, er 30 år og ansat på Berlingske Tidende. Hans udtryksfulde vinderbilleder er fotograferet både herhjemme og så langt væk som Amazonas.

Titlen som "Årets pressefotograf", den fornemste hæder i branchen man kan få i Danmark, og tre andre priser blev tildelt Mads Nissen blot få uger efter han havde vundet andenprisen i konkurrencen "Picture of the Year International", så Mads kan nu kalde sig både Danmarks bedste og verdens næstbedste fotograf – i hvert fald et års tid endnu. Samtlige vindere i Årets Pressefoto blev afsløret den 5. marts på det Kongelige Bibliotek i København, hvor vinderne og et udvalg af de indsendte fotos kan ses indtil den 17. april. Udstillingen er en fascinerende tur gennem fotografernes registrering af storslåede glimt fra den store verden – fra Mads Nissens reportage fra det hårde liv i Brasiliens største illegale guldmine til Carsten Snejbjergs billeder af unge indiske mænds forberedelse til kamp i den gamle sportsgren 'Kushti'. Miriam Dalsgaards portrætter af opstillede par fra World Outgames' konkurrence i Latindans for mænd er forunderlige og smukke. Obama er selvfølgelig repræsenteret, men også hjemlige, hverdagsagtige situationer er med – for eksempel Kristian Djurhuus' fint oplevede reportage fra en dag på Dyrehavsbakken, som vandt førsteprisen i kategorien Åben klasse.

Årets Pressefoto
Det Kongelige Bibliotek, Diamanten
Søren Kierkegaards Plads 1, København
www.kb.dk
Til 17. april

Skrevet til Kunstavisen nr. 03/2010, men blev ikke bragt.

Wednesday, 3 March 2010

SNDS: Winners announced. Pryds & BNY is one!

The winners of the "Best of Scandinavian News Design 2010" competition are now online on snds.org – a total of 89 winners. 17 awards went to Danish entries, 16 to Finland, 24 to Norway, and 32 to entries from media in Sweden. 68 of the awards were given in the print categories, which is the base of the competition.

21 awards in the online categories – a rise from 12 given last year – reflects the fact that the online part of the competition attracted a record number of entries this year. In the new addition to the categories – "Mobile media" – three winners were awarded.

For the first time in several years, no Gold winner was found this year. Even though the nature of the awards beyond the Awards of Excellence will not be revealed until the seminar in April, only Silver, Bronze and Excellence will be given.

See the list of winners on snds.org
Images of the winning pages will be added soon.

Personally, yours truely will bring home a diploma this year, when the winners are awarded at the SNDS conference in Oslo on April 22-24. At Berlingske Nyhedsmagasin (BNY), we illustrated a series of articles about the fading market for advertising with empty "holes" for ads on the pages, actually making the printer call us in panic, saying that the ads were missing! So, the gimmick worked! And the SNDS judges thought the idea worthy of an Award of Excellence.

Here are the pages, made in cooperation with sub-editor Lars Wang and published in BNY on December 11, 2009. See also the article, "Fornem pris til BNY" on bny.dk
It is worth noticing, that usually we have real ads blending in over this many pages, but in more ways than one, these were ad free articles!