
Så er vi ved at være klar til at dele celler med ti andre udstillere – i Ting- og Arresthuset i Fredensborg. Udstillingen Celledeling åbner om en uge – der er fernisering på lørdag den 24. april kl. 11-16. Ti malerier er valgt ud, tre kasser med postkort er pakket og står klar, og Lisbeth er ved at lægge sidste hånd på de tekstile smykker der er hendes bidrag til udstillingen. Hendes arbejdsbord er fyldt fra kant til kant med perler, tråd og garn, lak, lim, knapper og nåle – men midt i det hele er der plads til et A3 ark der gør det ud for arbejdsplads. Her samles enkeltdelene til enkeltværker – kom og se dem i Fredensborg.
Se mere om udstillingen Celledeling på pryds.com/celledeling
1 comments: