
Danske Dagblades Forening præsenterede i går vinderne i designkonkurrencen "Årets Avisside 2009". For første gang kunne webaviserne deltage – hvilket fik det samlede antal af uddelte priser op på i alt 29 – fordelt med 22 til papiraviserne og 7 til webaviser.
__Ifølge formand for konkurrencekomiteen, Søren Stidsholt Nielsen, redaktionschef på Fyns Amts Avis, havde dommerne et svært valg i år – og det var positivt ment. "Niveauet var højt og ikke specielt krisemærket", sagde han i sin tale ved præmieoverrækkelsen – selv om "menukortet nok i de fleste avishuse har stået på spare-ribs og fedtegrever – proppet ned gennem en smalhals" i det forløbne år. De præmierede sider er publiceret i perioden september 2008 - september 2009.
__I den nye web-kategori var der indsendt 17 bidrag fra bare 9 dagblade, men formand for web-juryen, Kim Pedersen fra Ekstra Bladet Udvikling, forventer langt flere bidrag næste år, og derfor vil de tre klasser, man kunne indsende til i år (opdelte efter antal brugere) blive revideret til næste konkurrence.
__I alt 18 hæderspriser, 8 sølvmedaljer og hele 3 guldmedaljer blev uddelt. Flest landede hos Berlingske Tidende (1 guld, 1 sølv, 3 hæder), mens det er opmuntrende at se sjældne prismodtagere som Herning Folkeblad, Dagbladet Ringkjøbing-Skjern og Lolland-Falsters Folketidende blandt årets vindere. Det er et positivt signal om, at der laves avis med visuelle ambitioner over hele landet. Bliv endelig ved med det!
__Her er nogle af vindere og uddrag af juryens begrundelser. Se alle prismodtagere på danskedagblade.dk
Guld til Berlingske Tidende i kategorien featuresider (øverst):
"Umbraco-ekvilibristernes paradis, Ikea, har eksisteret så længe, at det er kommet på museum. I hvert har der i Tyskland været en udstilling, der piller lidt af Ikea-myten i stykker. Det har avisen her fået en ekstrem, elegant side ud af."
Guld til Fyns Amts Avis i kategorien sektionsforsider:
"De gamle træbøjler fra ekviperingshandlere og skræddermestre fortæller lokalhistorie. Selvom motiverne på denne side må siges at være ret ens, er det alligevel lykkedes at skabe en usædvanlig stilfuld side i ligeså perfekt balance som en bøjle på en stang. Bemærk også en smart detalje som den øverste bøjle, der er hængt op i et bogstav."Guld til Information.dk i kategorien forside (webaviser):
"Information.dk er ikke en netavis for alle om alt: Den er ”Internetavisen for politik og kultur”, som den enkelt og effektivt kommunikerer lige over sit velkendte logo. Forsiden er som ingen anden dansk netavis, og her får man nyhedsbilledet stillet op på sin helt egen måde, som formentlig vil dele brugerne. Sitet skal frem for alt have ros for sit åbne, lyse og overskuelige design, men også for velfungerende kommercielle elementer som sponsoratet af artikelværktøj."Hæder til Arbejderen, i kategorien Finanskrisen:
"En enkel og velkomponeret collage i fint sampsil med rubrikken udtrykker klart, hvilke værdier der her på avisen er i høj kurs: Fallenten er det kapitalistiske samfund og fremtiden er læren fra socialismens åndelige fader, Karl Marx. På den baggrund har avisen truffet nogle klare og virkningsfulde valg."Hæder til Lolland-Falsters Folketidende i kategorien Åben klasse:
"Et royalt besøg kan sætte hele den lokale redaktion på den anden ende i dagevis. Heldigvis elsker rigtig mange læsere det også, og det er ikke alene en god ide, men vel også noget af en kraftpræstation for et lokalt dagblad at udgive et helt, dagsaktuelt reportage-tillæg om besøget. Det er lykkedes rigtig godt her."LÆS MERE: danskedagblade.dk
0 comments:
Post a Comment