
Anne Margrethe Grosell: "Pierre i barnevognen", 1939. Maleri på lærred 68x96 cm. Foto: Lars Pryds.
Fra Kunstavisen, nr. 7/2009. www.kunstavisen.dk.
Af Lisbeth Tolstrup mamamanus@mac.com
Møstings Hus på Frederiksberg danner frem til 6. september ramme om en fin lille udstilling af den lokale maler - eller malerinde med distinkt - Anne Margrethe Grosell. Fin på grund af billederne, men også på grund af respekten for de betingelser, der en stor del af hendes liv var for det at insistere på at ville være kvindelig maler.
__Stemning - stemning - stemning. Kig forbi Møstings Hus og nyd det charmerende udstillingstid, hvor der er mentalt højt til loftet og hvor der netop nu vises en fin og klassisk udstilling af maleren Anne Margrethe Grosell, der i år ville være fyldt 100 år, hvis hun ikke, i en alder af 90 år, valgte at takke af, efter et langt liv i kunstens verden. Når man som kunsthistoriker og kunstkritiker skal forholde sig til ældre malere, uanset køn, må det naturligt ske i en balance mellem det umiddelbart iagttagbare og den historie, der gemmer sig bag billederne.
__Her på den aktuelle udstilling gives der et kærligt glimt af et liv med billeder. Det nævnes et sted i pressematerialet, at Anne Margrethe Grosell gennem sit liv malede omkring 3000 billeder. På udstillingen vises omkring 100. Enkelte er ganske enkelt sublime. Andre er nære og vedkommende eksempler på den kamp, enhver seriøs kunster til stadighed kæmper for at finde sit udtryk og sit særpræg.
__Det er tydeligt, at Grosell har levet i en periode, hvor kunstnere som Aksel Jørgensen og Søren Hjort Nielsen, med deres tertiære palet, har været forbilleder for en del kunstnere. Men det også tydeligt, at hun har haft stor glæde af sit kendskab til Henry Heerup og hans nære billeddannelse. Sætter man pris på dansk modernisme, er et udstillingen et must. Er man optaget af hvordan kvindelige kunstnere sloges med at forene familiemæssige forventninger og egne ambitioner er udstillingen en fin markering. Og har man lyst til at fornemme den helhed, der var omkring Grosell livet igennem, kan det anbefales at købe det lille hæfte, der er forfattet af malerens datter, Anna-Louise Lefevre, der har lagt et kæmpestort forarbejde i at få udstillingen på plads.
__Onsdag den 2. september kl. 19.30 holder mag.art. Sine Krogh foredrag om kunstneren og hendes livsværk.
Møstings Hus
Andebakkesti 5, Frederiksberg
Frem til den 6. september
0 comments:
Post a Comment