Friday, 6 March 2009

Jan Grarup Årets Pressefotograf


Politikens fotograf Jan Grarup vandt i dag prisen som Årets Pressefotograf – en titel han tidligere har modtaget i 1991, 1994, 2000 og 2004. Juryen var ikke i tvivl:
__"De fem fotos Jan Grarup havde valgt at sende ind i denne kategori, overbeviste dommerne om, at de havde at gøre med en fotograf, der konsistent skaber billeder på et højt niveau og som også formår at redigere sine serier. Hvert enestående fotografi fortæller en historie og kan ved egen kraft af dette enkle skud trække beskueren til sig," som begrundelsen lyder på Pressefotografforbundets hjemmeside.
__Særlig portrættet af Patti Smith før en koncert i Østre Gasværk i København (herover) vakte dommernes begejstring: "Den stærke kontakt fotografen har med hende, skaber et foto, hvor hun fremstår stærk og uden filter."

Peter Hove Olesen, også fra Politiken, vandt prisen for Årets Pressefoto, et billede fra Barack Obamas første tale som nyvalgt præsident.

Fotograf Henrik Kastenskov modtog prisen for "Årets Visuelle Journalistik på internettet". Henrik vinder prisen med den 18 minutter lange webdokumentar "Afghanistan-dagbøgerne", produceret for 24timer i forlængelse af en artikelserie af samme navn, der blev bragt i 24timer i september-oktober 2008.
__Juryens begrundelse lyder blandt andet: "Henrik Kastenskovs vinderprojekt [er] nytænkende, ekstraordinært og det teknisk set mest helstøbte. […] Historien er virkelig godt fortalt og med sin karakter af dokumentar er Afghanistan Dagbøgerne det, man bør stræbe imod."

Se Afghanistan-dagbøgerne på bombayfc.com
Læs artikelserien på 24timer.dk
Se alle vindere i Årets Pressefoto på aaretspressefoto.dk


Still fra Henrik Kastenskovs 'Afghanistan-dagbøgerne'

0 comments:

Post a Comment