Lørdag den 19. april etablerede keramiker Nanna Skibsted og kollegaen Ida Bjørn en improviseret raku-workshop på parkeringspladsen foran Ting- og Arresthuset i Fredensborg. Workshoppen var del af programmet i forbindelse med ni kunstneres udstilling i Tinghuset, og fandt (heldigvis) sted i et fantastisk forårssolskinsvejr.
Her er en lille film der viser hvordan rakubrændingens proces er skruet sammen: Først varmes den glaserede keramik op til knap 1000 grader i den gasfyrede ovn (det er den der larmer); når glasuren er smeltet, tages emnerne ud af ovnen og lægges i savsmuld, der bryder i brand pga den kraftige varme fra keramikken. Emnerne tildækkes med savsmuld, og glasuren undergår en svært forudsigelig forandring (reduktionsbrænding) - og får dermed sit karakteristiske udtryk. til sidst afkøles kermikken i en spand med vand og vaskes ren for fastbrændt savsmuld. Nannas smukke raku-skåle (og meget andet keramik) kan ses og bestilles på www.skibsted-keramik.dk
Mere information om udstillingen på www.pryds.com/tinghuset
.
Sunday, 4 May 2008
Raku-workshop i Fredensborg
Subscribe to:
Post Comments (Atom)

0 comments:
Post a Comment