Pages

Wednesday, 26 September 2007

Storslået Strik - bogpræsentation og workshop

Storslået Strik - Lisbeths strikkebog - udkommer den 30. september - og det fejres med en reception kl. 12.00 i Lejre, i forbindelse med Midtsjællands Vævekreds' arrangement "Domus Felix Dagene". Alle er velkomne!
Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre. Mere info på midtvaev.dk

Bogen præsenteres også:
Den 6-7 oktober i Bindestuen i Saltum, hvor Lisbeth holder workshops over to dage, samt
Den 10. november, hvor Lisbeth besøger Isager Strik i Århus.
Mere information i kalenderen på storslaaetstrik.dk

Bogen er allerede omtalt i pressen, nemlig i Nordjyske Ugeaviser.

Desuden har internetbutikken Tribsen.com en fyldig præsentation af bogen.
Storslaet Strik kan også købes på saxo.com
Mest information findes dog stadig på bogens egen hjemmeside - www.storslaaetstrik.dk - og på forlagets - www.fiberfeber.dk

Monday, 24 September 2007

»Bybilleder« forlænget til 3/11

Udstillingen Bybilleder i Galleri Lisse Bruun er forlænget til den 3. november. Bare så I ved det. Åbningstider: Onsdag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-14. På gensyn i Store Kongensgade!

Saturday, 22 September 2007

Fede tider for kunsten?


"Boom boom. Der er kunder i kunstbutikken. Mange kunder. Aldrig nogensinde før har interessen […] for kunst været så udbredt som i dag." Sådan skriver Politiken i dag i anledning af Art Copenhagen - Nordens største gallerimesse, der finder sted i København denne weekend.
Gallerier, der må melde alt udsolgt inden udstillingerne åbner, ventelister til at få malet malerier, og danske kunstnere, der må opsøge større markeder i udlandet for "at udfordre mig selv karrieremæssigt".
Man ser for sig gallerister og ikke mindst den samlede danske kunstnerstand grine hele vejen hen i banken. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det nok heller ikke.
I hvert fald kender jeg rigtig mange kunstnere, der ikke er blevet pludseligt velhavende af dette "boom", men som stadig laver billeder med det samme skrøbelige håb om at få dem solgt. Ikke for de megahøje beløb, de såkaldte "trendsættere" tilsyneladende er villige til at betale for kunstværker af de "rigtige" kunstnere, men blot til en rimelig, lav pris.

Så det er nok kun en ganske begrænset flok kunstnere, der nyder godt af den såkaldte succes. Og så ovenikøbet ikke en gang for deres kunsts skyld - ifølge trendforsker Kirsten Poulsen bliver meget af kunsten i dag købt for at stive købernes - trendsætternes - selvforståelse af: "Med et helt specielt kunstværk i dit hjem skiller du dig ud". Det handler nemlig ikke længere om at "fremvise kunstværket og den kunstner der har lavet det", men derimod om "at sætte sin egen individualitet i centrum".
Dét formål er det jo lige før, man ikke en gang har lyst til at bidrage til - og så er alt jo som det skal være: Ingen billeder solgt. Men personligt ville jeg da være henrykt over at sælge et par stykker af mine unika-værker i A4-størrelse til de yderst rimelige 2.400 kr. de er prissat til, i stedet for at se fotografier i samme størrelse gå for 28.000 kr., som vi gjorde i dag på Art Copenhagen.

Links
Politiken (100 procent luksus - artiklen fra 22.9.2007 ikke online)
Art Copenhagen - Nordens største gallerimesse.
Pryds-udstilling i Galleri Lisse Bruun. Priser fra 1.400 til 16.000 kr.

SlideShare: Skriftdesign & Grafik

Faldt lige over SlideShare - som er en slags YouTube for slideshows eller pdf-præsentationer. Fin måde at dele præsentationer efter en konference, for eksempel, i stedet for at skulle email en hel masse pdf'er rundt til folk. Mit første bidrag er denne lille forelæsning, holdt på DjE - Den Journalistiske Efteruddannelse - i februar 2005. Godt nok mangler ordene, men billederne er der.

Thursday, 20 September 2007

Et g i Venezia


Fandt dette elegante dørhåndtag på en butiksdør i Venedig - det er de sjoveste ting man får øje på, når man vælger ikke at gå med ind i hver eneste lille forretning der har åbent. Denne her var dog lukket - fornuftige italienere går jo hjem og holder middagspause når varmen er værst. Kun vi andre vader videre... Men et smukt g, det er det.

I Ferrari-land


Det var en fantastisk dag i Italien i søndags - med dobbeltsejr i det belgiske grand prix var det rigtig Ferrari-land at være i - selv i det turistede Venedig hvor vi havde forvildet os ned. Desværre betød det jo, at min traditionsrige halvanden time foran fjernsynet gik fløjten, men da der var ti omgange tilbage af løbet kom vi forbi op til flere barer og cafeer, der havde fjernsynet kørende.
Og et par dage før havde vi set en ny mærkevarebutik der var åbnet i området omkring San Marco siden vi sidst var i Venezia - nemlig en Ferrari-store. Lige inden for døren stor en rigtig rød racer - Schumachers vinderbil fra 2002. Næsten som at være der selv. Og hvor er den dog ikke ret stor i virkeligheden, sådan en Formel 1-bil - i betragtning af hvor meget larm den kan lave.

Wednesday, 19 September 2007

Skulpturer i natten


Billedhuggeren Peter Hesk Møller godt placeret i en af sine skulpturer.

Glostrup er andet end sygehus og politikreds. Fx er der flere kunstforeninger og et aktivt kulturliv. I år kan byen desuden fejre, at der for 9. gang holdes kulturnat. Det sker lørdag den 27. oktober i skiftet fra sommertid til vintertid. I den anledning udstilles værker af billedhuggeren Peter Hesk Møller på byens rådhus.


Af Lisbeth Tolstrup

På mange arbejdspladser er der tradition for at have en kunstforening. For et beskedent beløb afholdes udstillinger, indkøbes kunst og foretages udlodninger. En hyggelig tradition, der værdsættes af mange og for talrige kunstnere en sikker vej til en vis indtægt. På den arbejdsplads, der med et bredt penselstrøg kunne kaldes Glostrup Kommune, hvilket omfatter forvaltninger, skoler og alle mulige andre institutioner, findes en kunstforening med det poetiske navn Paletten. Den har eksisteret i godt 10 år og er dermed lidt ældre end den lokale tradition med at afholde kulturnat i skiftet fra sommer- til vintertid. I år kan det samtidig fejres, at dele af rådhuset har gennemgået en større renovering, hvilket den almindelige borger måske ikke lige har øje for. Op til kulturnatten har mange foreninger, forretninger og enkeltpersoner givet deres bud på en hyggelig kulturnat. Der vil være åbent rundt omkring i butikker, samt musik og udstillinger på udvalgte steder. Kunstforeningen Paletten har inviteret billedhuggeren Peter Hesk Møller til at udstille i ugerne op til den 27. oktober og på selve kulturnatten være til stede ved udstillingen, hvor Glostrup Trioen vil underholde de mange gæster, der forventes at ville kigge forbi for at se indretningen af den nye Borgerservice. Peter Hesk Møller er uddannet lærer fra KDAS i Skovlunde og var allerede på seminariet optaget af det skulpturelle udtryk. Her havde han billedkunst på linje, i øvrigt hos Arne Nørager, der selv var såvel billedkunstner som musiker, og her oplevede han en første spirende interesse for de skulpturer, han vedholdende har arbejdet med siden. I dag er Peter Hesk Møller et anerkendt medlem af BKF og Dansk Billedhuggersamfund, ligesom han har løst flere store udsmykningsopgaver.
Kunstforeningen Paletten udstiller værker af Peter Hesk Møller på Glostrup Rådhus fra den 3. til den 27. oktober. Udstillingen er åben i rådhusets åbningstid. Særarrangement på Kulturnatten den 27. oktober kl. 19-22.
Læs mere om Glostrup Kulturnat

Denne artikel skrev Lisbeth oprindelig til Kunstavisen.

Sunday, 9 September 2007

Storslået Strik - pressefotos online


Pressefotos fra Lisbeths bog om strik i store størrelser er nu lagt ud på storslaaetstrik.dk - sammen med eksempler på hvordan bogen kommer til at se ud, rent fysisk. Herover et enkelt opslag fra bogen - med Ida som model i modellen (!) "Sort rør". Se flere her: storslaaetstrik.dk/storstrik

Den officielle udgivelse finder sted den 30. september og markeres af forlaget FiberFeber ved en reception kl. 12 i Domus Felix, Bygaden 20 i Lejre. Mere om dette arrangement her

Saturday, 8 September 2007

Bogstaver i Stockholm


IMG_7283.JPG, originally uploaded by Lars Pryds.

Gik gennem Gamla Stan i Stockholm for nogen tid siden, og så denne væg med bogstaver. Aner ikke hvad de betyder, eller hvad det er for en gammel tavle, men på en eller anden måde er de fascinerende. Selvom det er Helvetica...

Friday, 7 September 2007

Et smukt K på Østerbro


Et vaskeri på Strandboulevarden har dette smukke K på facaden. Faldt over det på en af mine sjældne løbeture i lokalområdet.

Et L i IKEA


Vi var i IKEA. En på mange måder foruroligende oplevelse, indtil jeg opdagede, at gulvet i lagerhallen var fyldt med bogstaver. Ikke rigtige bogstaver, men "vinkler" malet på gulvet rundt om de steder, hvor der skulle stå en palle eller tre med varer.
Og så er det her altså lige en test på, om man kan sende et billede fra mobiltelefonen direkte til bloggen. Det kan man ...

Saturday, 1 September 2007

Frokost på Østerbrogade, lørdag


Nina Maja hjemme fra efterskolen. Lisbeth i Jylland. Eva Lone med 80 kr. på lommen. Cykeltur ind til Galleri Lisse Bruun for at hente alle ferniseringsgaverne fra i torsdags; loppemarked på Iso-torvet, og så lige en ristet hot-dog med det hele, en dansk bøfsandwich og en french dog med karrypølse på Østerbrogade. Over for Bøf og Børge en el-kasse med en skøn, smadret plakat på. De små glæder i hverdagen. Og så på en lørdag ...


Rød, grå, sort, hvid komposition. Østerbro by day.