Pages

Thursday, 30 August 2007

Bybilleder er åbnet


Så lykkedes det. Lisse og Svend fik disponeret de 42 billeder der udgør udstillingen "Bybilleder" i en smuk og harmonisk ophængning, som jeg er rigtig glad for. Og udstillingen i Galleri Lisse Bruun blev behørigt ferniseret - med pænt besøg af venner og bekendte af både galleriet og af os. Her er et par stemningsbilleder fra åbningen.
Udstillingen er åben til og med den 29. september.
Se mere på www.pryds.com/bybilleder



Eva Lone på trappen foran "H+T", det eneste maleri på udstillingen der ikke er fra 2007. Det er fra 1987, dét år jeg tog afgang fra Kunsthåndværkerskolen. Det er da også en slags jubilæum.


Et kig fra det forreste udstillingsrum med det store "Barcelona" og to mindre lærreder, ind til væggen med de små collager.


Galleriejer Lisse Bruun med galleriets faste støtte.


Svend tjekker at billederne hænger lige...


Lisbeth og Merete bænket i det bagerste udstillingsrum.

De tre gratier fra JP: Birgitte, Stine og Trine.

Pia og Selma skriver i gæstebogen.


Bjørn og Christoffer diskuterer livets sande værdier.


Lise og Mette studerer "Barcelona". Grundigt. Søster Mette har fået øje på noget interessant i den anden ende af lokalet...


Svend havde i dagens anledning iført sig en t-shirt med motiv af mit altoverskyggende forbillede, Antoni Tàpies. Måske for at drille ...

Sunday, 26 August 2007

Storslået Strik - snart færdig!


Lisbeth sent lørdag aften - skriver tekst direkte ind i opsætningen af "Storslået Strik". På bordet et par eksemplarer af hendes første strikkebog "Strikning - spontane skitser".

"Det tager en krig," sagde vi da jeg var dreng, når noget bare tog sååå lang tid. Senere blev det til "Syv år og en eftermiddag" - og med en let omskrivning kan vi nu snart sige, at det tog "tre år og en weekend".
I hvert fald er det nu, lige nu, midt i det tyrkiske grand prix, at Lisbeths strikkebog "Storslået Strik", skal laves færdig. Tre år har den været undervejs, med skitser, ideer nedgriflet i notesbøger og på obskure papirlapper, og en sidste etape denne sommer med fotografering, gennemskrivning, markedsføring gennem forlaget FiberFeber og den endelige opsætning i det lille grafiske værksted på Østerbro.
Tirsdag sendes den til trykkeren, og så glæder vi os bare til at se resultatet.

FiberFeber - udgiver bogen.
Storslået Strik - Lisbeths hjemmeside om bogen og projektet. Opdateres - snart! Men vi skal altså lige have bogen færdig først ...

Saturday, 11 August 2007

Magiske materialer


En forfatter og et forlag: Lotte Dalgaard og FiberFinkerne: Lisbeth Tolstrup, Mai-Britt Bille, Paulette Adam og (bag blitzen) Lisbeth Degn, foreviges af cheffotograf Karl Ravn, der også har fotograferet til FiberFeber's næste udgivelse.

Så er det lille forlag FiberFeber's første bog på gaden! Ved en reception i Damhuset i Lyngby i dag lørdag præsenteredes forlagets første rigtige egenudgivelse, væver Lotte Dalgaard's "Magiske Materialer". Dagen startede i blændende solskin, men endte i et regnvejr der fik vejbanen ved det smukt beliggende Damhuset til at forsvinde under 20 cm vand (se billederne herunder).
Inden regnen satte ind nåede Lisbeth Tolstrup, "Magiske materialer"s redaktør, at holde en tale hvori hun bl.a. ønskede Lotte Dalgaard tillykke med, at hun nu også kan skrive forfatter på sit visitkort, og desuden trak tråde tilbage til sin egen debut udi den kunst det er at lave bøger. Tilstede ved receptionen var nemlig Lisbeths første redaktør, Helgi Jonsson, der som forlagsredaktør på Borgen hjalp Lisbeth i gang med at lave bøger for 26 år siden. Han så det som en selvfølge, at Lisbeth var med til at starte et nyt forlag i dag, for "du har jo gået i en god skole".
Dermed var cirklen sluttet til præsentationen af det nye forlag FiberFeber - som desuden er både kursus- og foredragsvirksomhed og et arbejdsfællesskab for de fire "FiberFinker", der udover Lisbeth Tolstrup er: Lisbeth Degn, Mai-Britt Bille og Paulette Adam. Sidstnævnte har en stor personlig andel i den aktuelle bogudgivelse, da hun som projektassistent for Lotte Dalgaard har en stor del af æren for at bogen overhovedet blev en realitet - hvilket Lotte Dalgaard da også fremhævede i sin takketale.

De fire "FiberFinker" har tidligere som forfattere udgivet bogen "Vævning for Venus" (Forlaget Hovedland), og næste bogprojekt er Lisbeth Tolstrups "Storslået Strik", der udkommer 30 september 2007. Mere information herom på fiberfeber.dk eller storslaaetstrik.dk


Lotte Dalgaard: Magiske materialer - i væven
Bogen er en indføring i brugen af de mange nye garner, som er kommet på markedet med fokus på vævning. Bogen indeholder nyttige anvisninger på at håndtere de nye materialer og selvfølgelig også opskrifter på modeller. Rigt illustreret med eksempler på Lotte Dalgaards egne vævninger samt arbejder af inviterede kunsthåndværkere.
Redaktør: Lisbeth Tolstrup.
Projektassistent: Paulette Adam.
Fotos: Ole Akhøj, Christian Rasmussen.
Grafisk design: Lars Pryds.
Grafisk tilrettelæggelse: Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue.
Tryk: Svendborg Tryk.
80 sider, format: 24x21 cm, hardback.
ISBN: 978-87-92152-00-8
Pris: 228 kr + forsendelse. (Ved forsendelse til udlandet forhøjes portoen, og der tillægges et gebyr på 50 kr.)
Bestil bogen ved henvendelse til FiberFeber på email: bestil@fiberfeber.dk


Nina Maja og Eva Lone dypper tæerne i dammen: Så smukt var vejret nemlig ved Damhuset i Lyngby, da FiberFeber præsenterede forlagets debut-udgivelse, Magiske materialer - - -


- - - og så højt lå vandet, da regnen satte ind, efter talerne.


Eva Lone på vej ud i pytten på cykelstien - - -


- - - og på vej ind igen. Ikke ind i tørvejr, for dét er for sent.


En FiberFinke, Lisbeth Degn, kigger på regnen fra et af Damhusets vinduer.


Et kig ind i udstillingen af Lotte Dalgaards modeller, skabt til bogen.


Lotte Dalgaard kigger langt efter tørvejret...

Fotos: © Lars Pryds

Saturday, 4 August 2007

Bybilleder website


Finally! The Bybilleder website is up and running! The presentation of the exhibition in Galleri Lisse Bruun, with examples of the paintings that will be on show. There are even links to high resolution images for press use, and the website will be updated in the days to come. Check the dates and opening hours at www.pryds.com/bybilleder
Here is a page from my sketchbook, a couple of close-ups from the paintings and a finished collage.