
Det var en fantastisk dag i Italien i søndags - med dobbeltsejr i det belgiske grand prix var det rigtig Ferrari-land at være i - selv i det turistede Venedig hvor vi havde forvildet os ned. Desværre betød det jo, at min traditionsrige halvanden time foran fjernsynet gik fløjten, men da der var ti omgange tilbage af løbet kom vi forbi op til flere barer og cafeer, der havde fjernsynet kørende.
Og et par dage før havde vi set en ny mærkevarebutik der var åbnet i området omkring San Marco siden vi sidst var i Venezia - nemlig en Ferrari-store. Lige inden for døren stor en rigtig rød racer - Schumachers vinderbil fra 2002. Næsten som at være der selv. Og hvor er den dog ikke ret stor i virkeligheden, sådan en Formel 1-bil - i betragtning af hvor meget larm den kan lave.
No comments:
Post a Comment
Note: only a member of this blog may post a comment.