Vækstlagsgenerator

I kunstbutikken Generator på Nørrebro kan man købe Sparkling Josie’s sort-hvide halssmykke “Piano”, lavet af krympeplast. Pris: publikumsvenlige 237 kroner. Foto: Generator.



Hvordan får man fat i vækstlaget – og hvordan finder man kunder til at købe værker af unge kunstnere? Generator vover et utraditionelt forsøg på begge dele.

Af Lars Pryds
Fra Kunstavisen nr. 1, 2012

På Nørrebro har to musikere for nylig åbnet “Generator”, en kunstbutik for unge kunstnere. I en stilrent indrettet, lys kælder præsenteres en skønsom blanding af tegning, grafik, fotografi, maleri og smykkekunst, og der er ting i prisklasser for enhver.

Generator er ikke et galleri i gængs forstand. I stedet for én udstilling ad gangen er der et fast rotationsprincip; hver tredje måned skiftes fem af udstillerne simpelthen ud, så fem nye kommer til. På den måde er der konstant fornyelse på væggene, og med de mange kunstnere, som på denne måde køres gennem systemet, kommer Generator forhåbentlig i kontakt med et omfattende kunstnerisk vækstlag, fortæller Mads Mazanti, der har stiftet Generator sammen med kollegaen Troelz Schmidt.

Ideerne flyver højt her i opstartsfasen – og drømmen om at få fat i de pengestærke turister fra krydstogtsskibene ved Langelinie kunne være én mulighed for at promovere de unge kunstnere, aftaler med kunstforeninger om udstillingssamarbejde en anden.

“Vi er meget åbne overfor henvendelser fra både kunstnere og andre. Det her er vores frirum. Med tiden vil vi også gerne lave specielle arrangementer – fx kunne man forestille sig at musikere skrev og spillede musik specielt til de udstillede værker”, siger Mads Mazanti.

Foto i farver, smykker i sort-hvid
Første skridt er taget med opbygningen af en hjemmeside, der viser stort set alle de udstillede værker, og en enkel ophængning i lokalerne, der også fungerer som samlingssted for kunsten og andre “skæve ideer”. Selv åbningstiderne er skæve – torsdag og mandag fra 17-21 og søndag fra 12-17 – men til gengæld er det måske lige netop dér man har tid til at kigge forbi.

Blandt de aktuelle udstillere er fotografen Andreas Bang Kirkegaard. Han er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2011 og viser bl.a. tre udtryksfulde portrætter fra serien “People and Places”. Sparkling Josie har skabt sort-hvide smykker i plast – der naturligt har fået titlen “Piano”. De grafiske tangenter kan fås til både hals og ører. Niels Martin Kjøngsdals tuschtegninger myldrer med figurer og landskaber, et mystisk tegneserieunivers at gå på opdagelse i.

Generator er et godt initiativ med gode chancer for at slå rod i det attraktive område nær Sankt Hans Torv. Når huslejen og øvrige udgifter er betalt, går overskuddet blandt andet til et kunstlegat, som de tilknyttede kunstnere kan søge. Dermed bliver pengene oven i købet i kulturen, som Generator forklarer på sin hjemmeside. Og der er garanti for kunstnerisk variation, når der hver tredje måned er dømt udskiftning.

GENERATOR
Creatives Collective Copenhagen
Ahornsgade 24
København N
www.generatorcph.com
Fernisering hver måned. Næste gang 22. januar.

Andreas Bang Kirkegaard udstiller på Generator blandt andet dette foto af (vistnok) en pige i profil, fra serien “People and Places”. Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Niels Martin Kjøngsdal præsenterer sig som autodidakt tegner, maler og forfatter på randen af et nervøst gennembrud. Her et glimt af hans særprægede, tegneserieinspirerede univers.

Farvel til en gratisavis

I denne uge lukkede Urban – og Danmark er en gratisavis fattigere. Berlingske valgte onsdag den 11. januar at lukke Urban som led i en større spareplan for koncernen. 

 __Personligt vil jeg savne den lille røde gratisavis (nu er så kun kollegerne på den blå og den grønne planet tilbage). Ikke for de lyserøde halvfede personnavne i artiklerne, men blandt andet for den helt unikke brug af skriften Impact. Urban er det eneste nationale medie, der har brugt dén så modigt og bevidst – jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om andre.

__Den sidste avis – som udkom i dag 12. januar, blot dagen efter at beslutningen om lukning var truffet – havde på forsiden den helt enkle besked: "urban siger farvel" (tre ord i hhv 205, 215 og 208 punkt, hvis nogen sku' være nysgerrige). Stort, smukt og og enkelt. Måske var det et tilfælde, måske ikke, at Sean Penn på forsidens eneste billede ser noget trist ud.

__MEN: Jeg vil især savne Urban på grund af de ugentlige grafikopslag, avisen i perioder udgav – stort tænkte, men enkelt udførte infografikker, der fik lov at fylde de to midtersider i avisen. Enkelt og stærkt, som regel, nogle få gange dog med et lige tyndt nok indhold til at fylde formatet ud. Men man kan ikke vinde hver gang – især hvis man har modet til at turde satse. Og hvor i dansk dagspresse ser man ellers et helt opslag dedikeret til en selvforklarende informationsgrafik? Nej vel? Dét kan vi andre godt lære noget af.At det skulle være Urban der gik forrest her er vel en artig overraskelse.

__Så derfor – Urban: tak for kampen. Jeg var på 24timer – indædt konkurrent i gratisaviskrigen – da I indførte de lyserøde halvfede navne i versaler; og samtidig med dem de cirkelrunde fotos – dem lo vi meget af på Rådhuspladsen. Nu er jeg ansat i den selvsamme koncern, som har lukket jer, men det er ikke kun derfor, det er trist at se jer udkomme for sidste gang.

Et enkelt eksempel på de infografiske opslag, Urban som det måske eneste danske trykte medie tillod at få så god plads i avisen. I perioder var det hver onsdag, historien blev fortalt i grafik – modigt, enkelt og virkningsfuldt. Hvor vil vi se den slags visuel journalistik i fremtiden?

Forsigtige første skridt

Vandkander og natpotter venter på stribe mens hotellet er lukket for sæsonen. Fra Stefan Sulzers film “White Silence”, 2011, der kan ses på Gl. Strand. Foto: Stefan Sulzer.
 

Hvor går man hen, når man går ud? Udstillingen EXTRACT forsøger at give et svar ved at vise værker af unge kunstnere.

Af Lars Pryds
Fra Kunstavisen.dk

Kunstforeningen Gl. Strand viser indtil 22. januar syv kunstnere, der har afsluttet deres akademiuddannelser i hhv. Danmark, England og Tyskland indenfor det seneste år. Gl. Strand kalder med et pompøst ordvalg udstillingen for “et koncentrat af en kunstnerårgangs ideer, genrer og tendenser”. En af kunstnerne, tyske Sandra Havlicek, ser sin egen deltagelse mere realistisk som et “personligt springbrædt ud i virkeligheden”.

Udstillingens mest helstøbte bidrag er schweiziske Stefan Sulzers video “White Silence” om et afsides kunstnerhotel, der er lukket ni måneder om året på grund af vejret. Sulzer har besøgt stedet med sit kamera (og en helikopter) netop i perioden, hvor stedet ligger i dvale. En fin visuel fortælling med hvidklædt natur på én skærm og stilfærdige panoreringer inde i de forladte rum på en anden.

Pap og papir
Danske Ea Borres bevægelige skulpturer er bygget af pap, Mecano og elektromotorer. Borre er også orgelbygger og har monteret piber og blæsebælge på skulpturerne, så der kommer sjove lyde ud af bevægelserne. Da vi besøgte udstillingen, havde to af tre skulpturer tilsyneladende opgivet ævred og stod helt stille, og selv om der på et lille skilt tages forbehold for slitage og materialernes skrøbelighed, var det en lidt flad fornemmelse.

Øvrige udstillere er Mads Thomsen og Meri Sidsel Gustafsson fra Danmark, Soheila Sokhanvari (Iran/England), samt de to tyske kunstnere Naneci Yurgadül og Sandra Havlicek. Sidstnævnte blev ved udstillingens åbning tildelt, EXTRACT-prisen, efter at være valgt af en international jury. Havlicek honoreres med 50.000 kr.

Ved udstillingens afslutning annonceres vinderen af publikumsprisen. Besøgende på udstillingen har kunnet stemme på deres favorit blandt de syv. Vinderen præmieres med en solo-udstilling i Gl. Strand.

EXTRACT er en ny årligt tilbagevendende begivenhed, og som helhed er udstillingen en fin mulighed for at se, i hvilke – forskellige – retninger den nye generation af kunstnere pejler, når de tager de første skridt ud i den usikre tilværelse efter akademitiden.



EXTRACT 2011
Kunstforeningen Gl Strand
Gl. Strand 48
København K
www.glstrand.dk
Åben: Tirsdag-søndag 11-17
Onsdag-torsdag 11-20
Til 22. januar

Elektromotorer, orgelpiber og blæsebælg resulterer i underlige lyde og bevægelser i Ea Borres sjove skulpturer, bygget i pap og Mecano. Kan ses på Gl. Strand. Foto: Ea Borre.

SND's Year-long Conversation

On 1 January 2012, SND President Jonathon Berlin launched the Year-Long Conversation, an ambitious 365-day experiment about all things news design. The conversation will take place as essays, image postings et al. on the SND website.
__And although SND is based in the US, Jonathon and the rest of the conversation crew is eager to include input from the rest of the world as well - including Scandinavia and Europe!
__Visit the snd.org website to see how YOU can join the conversation – you will find all posts about the project at snd.org/topics/conversation

Feel free to contact me if you want to join the conversation – or have great ideas for subjects we should cover!

Superbly lit loneliness

Beneath the Roses: This monumental series of photographs is inhabited by ordinary people in everyday situations – and then again: something extra is there, waiting in the ghostly sparsely lit locations that Crewdson builds before his camera. Archival pigment print, 144.8 x 223.5 cm. Photo: Gregory Crewdson.

Everyday life in small American suburbs, the desolation of an old Italian film studio, and nightly fireflies in the woods. Gregory Crewdson captures the loneliness with his camera.

From SNDS Magazine no. 4, 2011

His work may seem like the opposite of press photography, but Gregory Crewdson actually finds his inspiration for his amazing work in both movies, art, and documentary photo­graphy.
__In practice, Crewdson works more like a film director than a photographer. His monumental images demand months of sketching and preparation, he uses a production gear the size of a rock band on a world tour and a crew of many people to set the scene before the perfect photo is in the box.
__So it is no wonder that the most recent series of photos in the exhibition was shot in Cinecittà, the legend­ary now decayed movie studios outside Rome, Italy, where Federico Fellini staged his masterpieces in the 1930ies.
__In Crewdson’s photos, light and landscape play key roles. By carefully setting the light of the well-prepared, staged location (outdoor or indoor) and instructing the people to pose for the photo, Crewdson creates beautiful but disturbing environ­ments in which time seems to have stopped. The ordinary people who inhabit the images appear to not being able to move – not frozen in mid-motion, but rather standing still as if they have slowed down to a halt or have been placed in their position like a puppet in a doll’s house.
__The photos are super realistic, every detail is razor sharp, but also extremely articifial and arranged – nothing is left to chance. The atmosphere is private, almost intimate but at the same time keeping the viewer at a distance. As Crewdson puts it – “It’s about being there but not there”.
__All photos carry a sense of loneliness, which gave the exhibition its title – In a Lonely Place. This is also the title of a 1950 Humphrey Bogart film noir. In the movie, the lonely place was the “ideal location to commit a crime”. In Crewdson’s work, you get the same creepy feeling – only, it’s impos­sible to say if the crime has already been committed, or if we’re waiting for it. Fascinating and frightening all at once.
__The exhibition is shown in the Black Diamond, next year's venue for the SPACE_2012 SNDS seminar. The exhibition will travel to Stenersen Museum in Oslo in the spring of 2012.

Gregory Crewdson:
“In a Lonely Place”
The National Photo Museum
Den Sorte Diamant, Copenhagen
Open until 28 January 2012.
Monday-Saturday 10am-7pm
www.kb.dk/en/dia/

A 160 page catalogue with beautiful reproductions of all works available on Amazon
Links:
Ovation TV (interview+on the set): kortlink.dk/a3ef
Aperture (interview+details): www.aperture.org/crewdson/ 


 
Sanctuary: The desolated Cinecittà in Rome, Italy, is the location for the most recent series of Crewdson’s work. Archival pigment print, 53.8 x 71.7 cm. Photo: Gregory Crewdson.

Size matters

SNDS Magazine no. 4 is on its way to our loyal SNDS members and subscribers. Watch out for the printed copy in your mailbox – or read the online version of it on snds.org/magazine soon, or scroll through it below our foreword for the issue:

Which size is the best for a piece of paper? For newspapers, judging from pure statistics, it’s clearly the tabloid format. Most Scandinavian papers have abandoned the old-fashioned, unprac­tical broadsheet years ago. In Norway practically all papers are in tabloid, in Sweden only Hallpressen print in broadsheet – and rumour has it that the only reason for this is that their printing machines simply cannot handle the tabloid format.
__But a few major papers stay with the large size.
__“Broadsheet is by far the best format for a serious newspaper. It gives us more possibilities to work with visuals. Therefore, Politiken says thank you to all the other Danish newspapers who allow us to be the sole player on the big stage,” says design editor Søren Nyeland from Politiken, which at the time we went to press launched a new design – but did not shrink the paper from broadsheet to tabloid.
__Helsingin Sanomat, the big Finnish newspaper, will update its design in January, and  will still be in broadsheet:
__“Thinking about readers’ interests we make some changes in the structure of the paper and we will introduce some new story formats and ways of presentation,” says managing editor Hannu Pulkkinen. “We are interested in smaller formats and personally I believe that HS will go to tabloid some day. But when, that is impossible to say.”
__Look South, to the Netherlands, and get a completely different picture. The Daily XS is a prototype for, maybe, the newspaper of the future: The size is almost A4, but the asymmetrically folded mini paper is actually printed
on two sheets of broadsheet paper, using  the state-of-the-art presses.
__Koos Staal from Staal & Duikers has been experimenting with designing and producing mini-sized newspapers since 2005, and presented his latest version to the public in October.  If the printed paper can survive, this could be how – in a size only marginally larger than an iPad. Maybe then young readers – like this magazine’s cover girl Eva – will stay with paper just a little longer.

Speaking of the iPad – since last issue we lost Steve Jobs, the father of all things Apple. May he rest in peace, but his products live on: We take a closer look at Svenska Dagbladet’s INSIKT app for the iPad (see page 14-15). We recommend Steves biography, published only shortly after his death in the beginning of October, along with other great books that will make the days of Christmas a little easier to endure. See which ones on page 26-27.
__But there is more – Aftenposten’s new design seems like a nice and gentle change to the old venerable newspaper. The use of white space on the pages is a really nice feature, and personally I’m a great fan of the paper’s seldomly used new sans serif typeface Clan – which we introduced into the weekly Ingeniøren a few years ago.
__Enjoy all the other things as well – including the first glimpse of what we are preparing for the next SNDS seminar: SPACE_2012, which will be in Copenhagen on 27-28 September 2012. It will be a special event – with a new and different approach to attending a seminar. Don’t miss it! See page 8-9.
__And don’t forget to collect your finest work for the next SNDS design competition. There are some great new things coming here. One is a brand new award, or actually two: We will find “Scandinavia’s Best Designed” printed newspaper as well as “Scandinavia’s Best Designed News Site”. And the best part: it’s free to enter these categories – if you enter just one other category. More info will come to you all in the beginning of January.
__Until then – have a Merry Christmas and a Happy New Year! n

Lisbeth Tolstrup & Lars Pryds
Editors, SNDS Magazine

Intet er som det ser ud til

 

Julie Sparsø Damkjær: “plus, minus”. Den spøgelsesagtige krop i videoinstallationen er i konstant, næsten umærkelig forandring, men helt til stede når den ikke at være på noget tidspunkt. Foto: Julie Sparsø Damkjær.

Fra Kunstavisen nr. 11, 2011 p.19 

11 yngre danske kunstnere snyder og bedrager på livet løs i Galerie Pi – og det er en sand fornøjelse. 

Af Lars Pryds  pryds@mac.com 

"At opleve et trick er at blive taget ved næsen. Tricket tilbyder en mulighed for at opleve det givne som knap så givent – og for at opleve vore erfaringer som fejlskøn”.

Disse ord er udgangspunktet for Galerie Pi’s udstilling “trick”. Elleve kunstnere har skabt værker specielt til denne udstilling. Alle udfordrer de – i forskellige genrer og teknikker – vores vante forestillinger om, hvad der er virkelighed, og hvad der kan lade sig gøre i den. Her nogle eksempler: 

Julie Sparsø Damkjær har inddraget galleriets grafikrum til sin dybt fascinerende videoinstallation “plus, minus”, der udforsker grænsen for, hvornår noget er synligt eller usynligt – til stede eller ikke. Man skal give sig god tid i det mørke rum; dels skal øjnene lige vænne sig til mørket, dels er bevægelsen i den krop, der projiceres op på det sorte tæppe, nærmest umærkelig. Sker der noget, eller sker der ingenting? 

Morten Gersager Abel udstiller et enkelt værk i sædvanlig Escher-inspireret 2D konstruktion af et velkendt 3D objekt – her en skammel – skruet sammen, så det ikke KAN lade sig gøre, men alligevel er det yderst nærværende. 

Krister Moltzens film “Fjernes uden ansvar” viser en morsomt tænkt og teknisk flot eksekveret sekvens, hvor en banerytter kører uendelige runder på en cykelbane. Hver gang han krydser målstregen, forsvinder cyklen – men heldigvis dukker den op igen en halv omgang senere. 

Julie Bitsch har med sækkevæv dyppet i gips genskabt en tryllekunstners remedier – et rundt og et aflangt bord dækket af tæpper. Herpå kan alt ske – også ting der ikke burde kunne lade sig gøre, det er blot op til beskueren at tænke handlingen ind. Under det ene (husk at gå bag om installationen) er i miniature genskabt den kasse, den oversavede dame lægges i, inden tryllekunstneren går i gang med håndsaven. Men her er noget gået helt galt – der mangler både ben, arme, hoved og en enkelt hånd.

Mindre brutale er Jens Peter Bak’s “Overgangsprojekter”. Et er bygget op af 14 helt almindelige glasplader, lagt ovenpå hinanden og rammet ind – resultat: Et utydeligt spejl man kan forsvinde ind i. Eller hans bemaling af væggen – en lys grå lodret stribe, belyst nedefra, så striben fremstår tre-dimensionelt. Nøjsomt og effektivt.

Der skal herfra lyde stor ros til galleriejer Merete Hertz for at slippe en anderledes, men også både morsom og tankevækkende udstilling ind i galleriet. Og for at turde lade de to eksterne kuratorer, Morten Gersager Abel og Søren Bjørn, stå for et tema, der nemt kunne være faldet til jorden med et brag – som når publikum gennemskuer en middelmådig tryllekunstners billige tricks. Det sker ikke på noget tidspunkt her, og man kan blive både underholdt og klog af udstillingen – hvis altså man ikke er bange for at blive taget ved næsen. 

“trick”
Galerie Pi
Borgergade 15 D, København
Frem til 21. december 2011.
www.galeriepi.dk


 

Krister Moltzens cykelrytter kører ufortrødent videre, selv om hans cykel “fjernes uden ansvar” sådan cirka for hver eneste omgang, han når rundt på banen. Foto: Lars Pryds.

 

Hvad for én af stikkontakterne er den rigtige? Er der overhovedet strøm i nogen af dem? Julie Bitsch udfordrer vores opfattelse af virkeligheden i disse objekter i gips, porcelæn, glasur og tygget tyggegummi. Foto: Lars Pryds.